Anvendelse af kurset (1.6)
Der er stor forskel på, om du lige er startet på 1. semester, eller om du er på 4. semester og allerede har flere trælse eksamensoplevelser med i bagagen. Når det er sagt, har jeg også haft studerende i 1:1-forløb, som har kontaktet mig, fordi de igen og igen fik et 7-tal og gerne ville knække koden for at opnå et 10- eller 12-tal. Nogle gange er det en præcisering af læringsmålene, der gør forskellen; andre gange handler det om at tilføje metakommunikation til en hovedopgave eller at gå fra det beskrivende til det analyserende niveau. Og så kan selve præstationsteknikken til en mundtlig eksamen have større indflydelse på en karakter, end de fleste undervisere vil anerkende.
Du vælger emnerne
Alle moduler og afsnit er tilgængelige nu! Derfor kan du plukke præcis de emner, som du har mest behov for.
Du kan vælge at lytte
I alle mine onlinekurser har jeg lagt energi i at indtale modulerne, så du kan lytte i stedet for at læse. Jeg ved, at du læser meget i forvejen, og jeg ønsker ikke, at kursets form skal udfordre dig unødigt.
Det vigtigste først
Skal du snart til eksamen? Så gå straks i gang med kapitel 4: Rammerne backstage. Måske får du styr på de sidste detaljer ved at kende rammerne for din eksamen.
Mindset-teori og personlig ledelse
Du får selvfølgelig lettere ved at gå til eksamen, når du løbende træner dit mindset og styrker din personlige selvledelse. Når du anvender dine timer effektivt, har styr på pensum og ved, hvordan du sætter det i spil, begynder du at opbygge den faglige selvtillid, der gør det sjovt at lære nyt. Smøg ærmerne op og kom i gang!
Igen og igen
Det bedste ved et onlinekursus er, at du kan tage det igen og igen. Du lærer hele tiden noget nyt og flytter dig både mentalt og følelsesmæssigt. Så brug kurset igennem hele din studietid!

Har du et STUDIEMINDSET?
Lær at være kontroltårn i eget liv med et growth mindset. Giv slip på at famle, vakle og gætte dig frem til krav og prøver. Begynd at uddanne dit studiemindset og skab bedre resultater. Du får en velkomstrabatkode (værdi 240 kr.) til MINI-kurset Fra Stress Til Struktur. Skriv din mail og tjek din post.
